​Kan virtuelle oplevelser fra værtshus eller en fest – og andre steder hvor mange mennesker indtager alkohol – bruges til at reducere alkoholindtag?

Det er omdrejningspunktet i en pilotundersøgelse, der nyligt er publiceret i Frontiers in Psychiatry​

- Vores pilotundersøgelse med 10 deltagere viste, at behandlingen er tolerabel og sikker, og resultaterne fra denne mindre undersøgelse tyder også på, at deltagerne drikker mindre, og at de føler mindre trang til at drikke alkohol, siger læge og ph.d. studerende Anne-Cathrine Elisabeth Vissing-Uhre.

Hun står sammen med læge og ph.d.-studerende Daniel Thaysen Petersen og professor Anders Fink-Jensen, Region Hovedstadens Psykiatri, bag forskningsprojektet.

En større undersøgelse med 102 patienter skal nu bringe forskerne nærmere et svar på om virtual reality sammen med kognitiv terapi kan hjælpe til at overvinde afhængighed af alkohol.

Sådan gjorde forskerne

VR-behandlingen går ganske enkelt ud på, at patienterne gennem forskellige oplevelser eksponeres for situationer, der forbindes med alkoholindtag.

Forskerne har sammen med en filminstruktør udviklet videoer i realistiske omgivelser, som specifikt er rettet mod at udløse samme følelser, tanker og fysiologiske reaktioner forbundet til alkohol, som patienten møder i sin dagligdag. 

- Vi har designet højrisiko-situationer, hvor behandlerne træner med patienterne fx i at sige nej i situationer til en fest, hvor de egentlig gerne vil sige nej til alkohol, eller at modstå trangen til at købe en flaske alkohol i et supermarked, fortæller Anne-Cathrine Elisabeth Vissing-Uhre.

VR tager terapeuten med i hverdagen

Patienterne ser videoerne sammen med en behandler som en del af terapien. Ud af 30 videoer kan patient og behandler sammen vælge de mest relevante i forhold til de udfordringer patienten oplever med alkoholafhængighed. 

Susan Orbuch har været behandler i tilknytning til forskningsprojektet og fortæller om sine erfaringer: 

- VR kan anvendes som værktøj til, at patienterne får en bedre refleksion over de dynamikker, som er på spil i sociale situationer og i forhold til alkohol, som patienterne ikke selv er klar over, og som ikke kommer frem på samme måde uden VR.

- Brillerne er med til at isolere til situationerne og lukker alt andet ude. I forhold til kognitiv adfærdsterapi kan det summeres til, at VR er som at tage nogle briller på, og se på verden med nye øjne i forhold til den enkeltes rutiner, og hvor patienterne måske bedre kan forstå kerneantagelser og leveregler om dem selv, og på den måde bedre varetage forandringsprocessen mod reduceret alkoholindtag. Det er at tage behandleren med ind i hverdagen, siger Susan Orbuch, der er sygeplejerske hos Region Hovedstadens Psykiatri. 

VR-terapi giver mulighed for at træne

Teorien bag er, at eksponering for oplevelsen i virtual reality kan bruges til at overvinde trangen til at drikke alkohol.

Virtual reality kan give terapeuten en mulighed for at støtte og vejlede konkret – og ledsage patienterne ind i universet, de er på vej ind i .

- Men formålet er også, at patienten får en bedre indsigt i deres drikkemønstre og træner coping-strategier med terapeuten, siger Anne-Cathrine Elisabeth Vissing-Uhre.​​